Kompedal er en smeltevandsdal. I Kompedal findes små klitter, som kaldes kytter, der er opstået ved sandfygning. På gammelt jysk kaldes en lille melbolle for kumpe, og de små høje eller kumper har givet navn til Kompedal.[1] Desuden findes lange lave diger, skabt ved at mennesker stak kviste i sandet som fygesand hobede sig op om.[2][3]
Selve dalen er beskyttet af naturbeskyttelseslovens § 3 og derfor ikke tilplantet, men ligger hen som lynghede. Af § 3-beskyttede områder rummer Kompedal Plantage 237.8 hektar hede, 25.5 hektar mose og 1.1 hektar sø, i alt 264.4 hektar til 9.8 % af plantagens areal.[4]
På begge sider af Kompedal er der plantage, Kompedal Plantage, som er på ca. 2685 ha[5] som forvaltes af Naturstyrelsen[6] i 1797[7] begyndte anlæggelsen af plantagen, som er Danmarks næstældste efter Alhedens Plantager. Plantagen er domineret af store nåletræsflader, løvtræbælter og større hedepartier. Bevoksningerne består hovedsaglig af rødgran som den dominerende træart, med en indblanding af arterne douglasgran, skovfyr, lærk og grandis.[8] Der findes tre smeltevandsdale i Kompedal Plantage, Kompedal, Marskendal og Urhanedal. Et areal på 2.718 hektar i Kompedal Plantage blev i 2022 udpeget til Naturnationalpark Kompedal Plantage[9]
Gennem Kompedal flyder Vallerbæk der munder ud i Karup Å.